Sikkerhed i Orderstep
Hvor ligger Orderstep?
Orderstep kører i skyen på sikre servere placeret i Tyskland. Disse servere drives af en professionel hostingudbyder, som står for den daglige drift og sikkerhed.
Hvordan fungerer vores backup-løsning?
Vi arbejder efter den anerkendte 3-2-1 backup-standard, som betyder:
3 kopier af alle data
2 forskellige typer lagringsmedier
1 kopi opbevaret udenfor det primære miljø
Konkret gør vi følgende:
Hostingudbyderen tager daglig fuld backup af serverne i Tyskland
Vi tager selv fulde backups to gange dagligt (kl. 6 og kl. 18)
Disse backups bliver krypteret og kopieret til en fysisk server på vores kontor, så vi altid har adgang til en fuld lokal kopi af alt data
Det betyder, at uanset hvad der sker med serverne i Tyskland, så har vi altid en fysisk, sikker og fuld backup liggende hos os.
Oppetid og risiko for nedbrud
Vi arbejder for at sikre maksimal stabilitet i jeres daglige drift. Vores mål er:
95–99 % oppetid døgnet rundt
Minimum 99 % oppetid i arbejdstiden (8–17)
I praksis har vi ligget langt over dette. De seneste 12 måneder har Orderstep kun været utilgængelig i under én time i alt.
Hvis der skulle opstå et nedbrud
Skulle det utænkelige ske, og serveren i Tyskland går ned, kan I i en periode opleve, at I ikke kan tilgå systemet. Hvor hurtigt vi er oppe igen afhænger af årsagen, men:
Vi har en intern beredskabsplan
Hvis vi skal genskabe hele systemet fra vores lokale backup, tager det typisk 4–8 timer
Vi prioriterer altid at få Orderstep op at køre igen hurtigst muligt
Risiko for datatab
Vi gør alt for at undgå det, men i et worst-case scenario kan der opstå op til 24 timers datatab. Det afhænger af tidspunktet for et eventuelt nedbrud i forhold til vores backup-tider (kl. 6 og 18).
Eksempel:
Hvis et nedbrud sker kl. 17, og data ikke kan reddes, så kan alt data indtastet siden kl. 6 være tabt.
Risikoen for dette er dog meget lille, men vi finder det vigtigt at være gennemsigtige om det.
Opsummering til bestyrelsen
Orderstep hostes på sikre servere i Tyskland
Der tages både eksterne og lokale krypterede backups
Vi følger 3-2-1 backup-standarden
Oppetiden ligger meget højt og er stabil
Nedbrud håndteres efter en klar beredskabsplan
Worst-case datatab kan være op til 24 timer, men risikoen er lav